Som færøesk landstræner, og med fuldt ansvar for holdet, vil jeg beklage, at jeg uforvarende kom til at sige noget forkert, på pressemødet den 30. september

Efter en uheldig og fejlagtig udtalelse fra mig til radio og TV på Færøerne, er det på internettet blevet fremstillet, som om jeg er inkompetent, uforberedt og ikke tager mit job, som landstræner på Færøerne, seriøst. 

Det vil jeg ikke have hængende på mig og berører det min professionelle stolthed. Der gør mig både vred og skuffet, da jeg bruger mange timer på at forberede landsholdet bedst muligt til kommende opgaver.

Jeg har set ca. 70 kampe her på Færøerne og når jeg ikke selv kan være på Færøerne, får jeg ugentligt informationer fra min assistent træner, Jóannes Jakobsen.

Jeg har samtidig set og fulgt de færøeske spillere i Danmark, Norge og Skotland. Desuden har jeg været til de kampe, hvor vores modstandere har spillet, da det har været muligt. Ellers har jeg set kampene på DVD.

Derfor vil jeg ikke acceptere, at en enkelt uheldig og fejlagtig udtalelse, som jeg beklager dybt og jeg alene bærer ansvaret for, skal være årsag til, at jeg bliver stemplet som uforberedt og useriøs i mit arbejde som landstræner for Færøerne.

Med venlig hilsen
Lars Olsen